Bæredygtige håndklæder
Bæredygtige håndklæder
Fælles for alle vores produkter er, at de produceres i Europa med omtanke for mennesker og miljøet. Dette betyder blandt andet, at vores håndklæder bliver produceret på en mere bæredygtig måde, hvor der tages ansvar for klimapåvirkningen, samt at der i produktionen af håndklæderne er sikret medarbejderne et ordentligt arbejdsmiljø og arbejdsforhold. Vores håndklæder er lavet i 100% økologisk bomuld. Bomuld er ét af de mest anvendte og populære materialer til håndklæder i Danmark, da materialet har en god sugeevne og er yderst blødt.
Generelt om bomuld
Bomuld er et af de mest udbredte materialer anvendt til tekstiler. Men hvad er bomuld egentlig? Bomuld er en naturfiber, der bliver fremstillet af frøulden fra planter af bomuldslægten. Der findes omkring 43 forskellige arter af bomuldsplanter, hvoraf fem af disse bliver anvendt kommercielt til blandt andet tekstiler. Materiale har været dyrket og anvendt i over 3000 år og bliver i dag brugt til tekstiler og fremstillingen af tøj. Bomuld er et yderst blødt og strækbart materiale, hvilket gør at det egner sig yderst godt til produktionen af behageligt tøj og bæredygtige håndklæder. Samtidig har bomuld en fantastisk evne til at absorbere fugt, således at materialet egner sig specielt godt til håndklæder. Derudover er bomuld i høj grad et allergivenligt materiale, og bliver derfor ofte anbefalet til folk med sart hud og allergier.
Hvad er GOTS?
Alle vores bæredygtige håndklæder er GOTS-certificerede. GOTS står for ”The Global Organic Textile Standard”, og er en globalt anerkendt miljømærkning af tekstiler. Certificeringen er den førende standard inden for fremstillingen af økologiske tekstiler. For at et produkt skal kunne opnå en GOTS-certificering kræver det, at fremstillingen af produktet kan leve op til en række miljømæssige og sociale minimumskriterier. GOTS-certificeringen garanterer derfor, at produktionen tager et miljømæssigt og socialt ansvar gennem hele produktionen af tekstilerne. Derudover er GOTS en standard for de økologiske fibre, der anvendes til tekstiler og tøj. GOTS standarden fører kontrol med hvilke indholdsstoffer det færdige produkt indeholder. Ved at købe bæredygtige økologiske håndklæder fra Green by Noah med en GOTS-certificering sikrer du dig derfor imod skadelige kemikalier i de tekstiler, som du bruger i din hverdag. Du behøver derfor ikke bekymre dig om tekstilerne vil genere din hud.
Økologisk bomuld som bæredygtigt materiale
Ikke alle typer af bomuld anses som et bæredygtigt materiale. I fremstillingen af konventionel bomuld bliver der anvendt forskellige sprøjtemidler som pesticider og kunstgødning. Dette kan have negative konsekvenser for miljøet, da disse sprøjtegifte kan forurene grundvandet, hvor de anvendes samt påvirke biodiversiteten negativt. Derudover anvendes der store mængder af kunstvanding i forbindelse med dyrkningen af konventionel bomuld, der kan resultere i tørlægning af søer og floder. For at undgå den negative påvirkning på miljøet er økologisk bomuld et godt alternativ til den konventionelle bomuld. Ved at købe tekstiler i økologisk bomuld sikrer du dig, at der i dyrkningen af planterne ikke anvendes kunstgødning og pesticider, der kan skade miljøet. Alle vores bæredygtige håndklæder består af 100% økologisk bomuld og er derfor mere bæredygtige end håndklæder produceret i konventionel bomuld.
Pleje af håndklæder
Når du køber nye håndklæder, kan du lægge dem i blød i koldt vand i omkring 24 timer, før du tager dem i brug og vasker dem første gang i maskine. Ved at gøre dette vil dine bæredygtige håndklæder opnå en bedre sugeevne, da det kolde vand får bomuldsfibrene til at åbne sig mere op, så de kan absorbere vand effektivt. Derudover kan det hjælpe dig med at få skyllet eventuel overskudsfarve ud af dine håndklæder, så de ikke misfarver dine andre tekstiler under vask.
Vask af bomuldshåndklæder
Bomuld er et forholdsvist slidstærkt materiale, og det kan derfor tåle at blive vasket ved høje temperaturer uden, at strukturerne i materialet skades. For at sikre, at snavset bliver fjernet fra dine håndklæder, er det således en god idé at vaske dine bomuldshåndklæder ved høje temperaturer. For at få ekstra bløde håndklæder, kan du tørre håndklæderne i en tørretumbler efter vask. Derudover er det en god idé at undgå at bruge skyllemiddel, når du vasker dine bæredygtige håndklæder. Bruger du skyllemiddel, når du vasker dine håndklæder, kan det forringe håndklædets sugeevne, da skyllemiddel kan danne en hinde omkring bomuldsfibrene.
Giv nyt liv til dine gamle håndklæder
Oplever du, at dine håndklæder bliver mere stive i materialet med tiden? Dette kan skyldes kalkindholdet i det vand, som du vasker dine håndklæder i. For at komme dette problem til livs kan du give håndklæderne en vask med klar eddike. Dette fjerner kalket fra bomuldsfibrene igen, og du kan på denne simple måde få dine håndklæder bløde igen.