#1 Livet inden stressen kom snigende

Hvordan kan jeg blive drevet hen mod at blive iværksætter og åbne min egen virksomhed med +60 timers arbejde om ugen? Et nyt job, der sniger sig ind i mine tanker 24/7, og kræver mine tanker og mit fokus stort set hele tiden.
Hvordan finder jeg på at gøre stort set det samme endnu en gang; at fylde hvert øjeblik med arbejde?

Hvordan jeg endnu en gang bliver drevet af opgaver, kan du læse om i dette blogopslag.

Er der et ”før” og et ”efter” mit stresskollaps den 9. september 2016? Ja, det tror jeg nok lige, at der er og har været. Mit liv op til jeg kollapsede, var et liv, hvor stort set alle døgnet timer var fyldt ud med opgaver.

Jeg er og har altid været drevet af at arbejde og at præstere. Jeg har altid målt mig selv på min gøren, på mine handlinger og ikke på min væren. Det gør jeg nok egentlig fortsat i et eller andet omfang, men jeg tror, at der er en forskel. Den forskel, at jeg i dag er bevidst om det. Men min bevidsthed har faktisk ikke gjort, at jeg har ændret mine handlinger eller min gøren i forhold til det at arbejde særlig meget Jeg arbejder fortsat rigtig meget eller rettere jeg er på vej til at arbejde lige så meget, som jeg gjorde inden den skæbnesvangre dag i september måned 2016.

Hvordan kunne det egentlig gå så galt, som det gjorde? Det kunne det, fordi jeg hele tiden havde nogle bakketoppe, jeg skulle over. Jeg bildte mig selv ind, at bare jeg kom over på den anden side, ville jeg kunne slappe af igen. Men der kom jo hele tiden bakker, jeg skulle bestige, der var hele tiden opgaver, også opgaver der skulle være gode for mig; yoga, hurtige løbeture, hurtig hygge med vin, en hurtig gang meditation i bilen eller andre ”opgaver”, der skulle være en form for selvforkælelse, men det var det bare ikke. Det var endnu en opgave til to-do listen, som udover disse opgaver bestod af familie, arbejde og kørsel dertil, veninder, praktiske ”nice” og ”need” opgaver og mit Masterstudie i Odense.

Var der nogle tegn på, at stressen kom snigende, og at det ikke bare var en meget travl periode, der nok skulle finde sin slutning? Ja, her bagefter kan jeg, at der var masser af tegn; mentale såvel som fysiske. Jeg valgte at overse dem eller rettere, jeg koblede dem ikke sammen med, at jeg til sidst ville kollapse. I de 2-3 år hvor jeg byggede mit stresstårn op, fik jeg daglige tegn på, at jeg var ude på en meget farlig vej, som ville ende katastrofalt.

Når jeg tænker tilbage, starter min stresshistorie nok for alvor 3 år inden mit kollaps, da jeg vælger at skifte arbejde. På det tidspunkt arbejder jeg som afdelingssygeplejerske på et sygehus 30 km. væk fra, hvor jeg bor. Jeg er fraskilt og bor sammen med mine 2 døtre, der dengang er 13 og 15 år. Jeg er i gang med at læse en masteruddannelse i ledelse i Odense i min fritid, da jeg endnu en gang er drevet af at præstere, så jeg siger mit job op og få mig et lederjob et trin højere oppe på lederrangstigen. Et job der kræver, at jeg enten sejler eller flyver for at komme på arbejde hver uge, da det ligger på Bornholm, og jeg bor på Sydsjælland.
Når jeg efterfølgende har tænkt på, hvordan det egentlig kunne gå så galt med mig, er mit jobskifte én af de helt store brikker. Men jeg kan også se her bagefter, at det er over flere år, at jeg opbygger og er i et meget stort pres næsten hele døgnet.

Jeg forestillede mig egentlig, at mit blogindlæg om vejen til mit stresskollaps, ville jeg kunne skrive i et indlæg på et par timer. Men det mærker jeg nu, at jeg ikke kan. Jeg føler ikke, at jeg bare kan lade mine fingre skrive den her historie – min historie. Jeg er nødt til at mærke den for at kunne skrive den, og min historie må have den tid, den nu en gang tager og fortjener.
Det har været et forløb, der har været meget svært at komme igennem og lære at leve med. Det har taget mig 2½-3 år at få mine kognitive funktioner helt tilbage, og så alligevel, de er jo ikke helt – tilbage, men mere om det på et andet tidspunkt.
Så for at afslutte, ikke min historie om en stress, der kom snigende, men dette opslag, om hvordan jeg kan finde på at gøre stort set det samme igen, og hvorfor jeg har oprettet en blog på min hjemmeside, hvor jeg driver en webshop?

Jeg er drevet af udvikling. Jeg trives bedst med udvikling, drømme, håb, handling og mål. Jeg er mest glad og føler mig bedst tilpas, når jeg arbejder og koncentrerer mig om at nå nogle mål. Jeg har et stort behov for at være i drift – kan man sige det? Det er én af mange grunde til, at jeg har startet min virksomhed samtidig med, at jeg har en mission med min virksomhed.

Min blog er landet på min webshop, da jeg gerne vil nå ud til så mange som muligt, og det vil jeg af to grunde for at fortælle min historie med det formål at få andre til at stoppe op og hive stikket, inden det går rigtig galt, når vi er stresset. Men også for at fortælle, at selvom man har været meget syg af stress, kan man rejse sig igen og få et godt liv. For mit vedkommende et liv, der minder om det liv, jeg havde tidligere.

Jeg vil bare gerne give et håb til dem, der er ramt af stress lige nu eller er på vej tilbage til deres normale liv, og samtidig komme med et opråb til dem, der overhører signalerne. LYT og så skal du HANDLE på det, du hører <3

Kærlige hilsner fra Gitte <3

#2 Dagene op til det hele bliver sort, publiceres 31.10.2020 

 

Skriv en kommentar